Hvis du kun husker én ting, så er det her: start batteriforvarmning mindst 20-30 minutter før lynladeren, og tjek at bilen rent faktisk gør noget.
Hvad preconditioning egentlig gør ved batteriet
Preconditioning (batteriforvarmning) handler om én ting: at få batteriet op i den temperatur, hvor det kan tage imod høj effekt. På de fleste elbiler ligger det behagelige arbejdsområde et sted omkring 20-35 grader i batteriet.
Det er ikke lufttemperaturen, du kigger på. Det er selve batteripakken. Og den er langsom til at blive varm. Særligt om vinteren efter motorvejskørsel, hvor vinden køler undervognen ned.
Hvorfor din elbil lader som en gammel 50 kW-lader i kulde
Hvis batteriet er koldt, begrænser bilen effekten for at passe på cellerne. I praksis betyder det, at du måske rammer en 150 kW-lader, men kun ser 30-40 kW i starten. Først når batteriet langsomt bliver varmere under selve opladningen, begynder effekten at kravle op.
Jeg har flere gange testet samme bil, samme lader, samme SOC (State of Charge), men med og uden preconditioning. På en kold dag med 0 grader ude fik jeg omkring 40 kW uden forvarmning og omkring 110 kW med korrekt preconditioning. Forskellen på ladetiden var over 20 minutter for en enkelt session.
Det er også en af årsagerne til, at vi i andre artikler om elbiler og opladning igen og igen vender tilbage til temperatur og batteristyring. De to ting styrer, hvor hurtigt du kommer videre.
Sådan plejer preconditioning at blive aktiveret
Bilproducenterne har ikke koordineret en fælles løsning. Så den dårlige nyhed: der findes ikke én knap, der er ens på alle biler. Den gode nyhed: mønstrene er ret ens.
1. Navigation til lynlader
Det mest normale er, at bilen selv starter preconditioning, hvis du sætter en lynlader som destination i bilens egen navigation. Ikke via Apple CarPlay eller Android Auto, men den indbyggede navigation.
Typisk sker dette:
- Du vælger en DC-lader (50 kW+), ofte markeret med et særligt ikon.
- Bilens software genkender det som lynlader.
- Et sted på ruten, typisk 20-45 minutter før ankomst, går batterivarme-systemet i gang.
Nogle biler skriver direkte noget ala “Forvarmer højvoltsbatteri”. Andre er mere hemmelige, så du skal se på tegnene, som vi kommer til.
2. Manuel knap eller menu
Nogle modeller har en egentlig funktion i menuen. Det kan hedde “Batteriforvarmning”, “DC-forberedelse” eller noget i den stil. På andre biler dukker den kun op, når du er tæt på en oplader.
Fordelen ved en manuel funktion er, at du kan bruge den, selvom du ikke gider sætte laderen i navigationen, eller hvis ladestanderen ikke findes i kortet. Ulempen er, at du selv skal huske at slå den til i rette tid.
3. Automatisk ved lave temperaturer
Nogle biler varmer batteriet en smule op automatisk ved meget lave temperaturer, for at bilen overhovedet kan køre og lade uden problemer. Det er ikke det samme som målrettet lynlade-preconditioning. Tænk mere basal “overlevelsesvarme” end sprint-forberedelse.
Det betyder, at du godt kan starte med et batteri, der er lunt nok til AC-ladning derhjemme, men stadig for koldt til virkelig hurtig DC-ladning.
4. App-styring og tidsindstillet afgang
Nogle få systemer forsøger at kombinere det hele: du sætter et afgangstidspunkt i appen, og bilen varmer både kabine og batteri op, mens den stadig er på AC-lader derhjemme. Det fungerer bedst, hvis du næsten altid kører samme mønster. Er din hverdag mere kaotisk (som min), er det ofte navigationstricket, der fungerer i praksis.
7 tegn på at preconditioning kører (og 5 tegn på at den ikke gør)
Her kommer den del, jeg selv manglede som ny elbilsejer: Hvordan ser du, at preconditioning rent faktisk er i gang, uden at have en ingeniør-udgave af bilens diagnoseværktøj?
Syv tegn på at bilen varmer batteriet
- Forbruget stiger uden du ændrer din kørsel. Hvis du kører stabilt på motorvej, og pludselig stiger elforbruget markant (fx fra 18 til 24 kWh/100 km), kan det være batterivarmen, der sluger energi.
- Klimaanlæggets blæser lyder anderledes. På mange biler bruger varme- og kølesystemet samme kreds til batteri og kabine. Når batterivarmen går i gang, kan du høre ekstra kompressor- eller pumpe-lyd.
- Der dukker en besked op i instrumenthus eller infotainment. Fx “Batteri forvarmes til hurtig opladning” eller et lille ikon ved batteriet.
- Rækkeviddeprognosen falder lidt hurtigere end normalt. Hvis du kender din faste pendlerstrækning, kan du ofte se, at estimatet falder lidt ekstra, når batteriet får varme.
- En tydelig batteritemperatur-indikator. Nogle biler viser faktisk batteritemperatur eller en bar, der bevæger sig fra blå (kold) mod grøn.
- Kabinevarmen virker lidt langsommere. Et system, der arbejder hårdt på batteriet, har ofte mindre “overskud” til kabinen. Ikke voldsomt, men nogle mærker det.
- Du ankommer til laderen, og effekten er høj fra start. Det er lidt bagvendt, men det er den ultimative bekræftelse: du ser tæt på bilens maks. effekt allerede ved fx 20-40 % SOC, selv i koldt vejr.
Fem tegn på at preconditioning ikke virker som forventet
- Ingen ændring i forbrug, selv efter 20-30 minutters “forvarmning”. Hvis alt ligner sig selv, når du har sat laderen i navigationen, er bilen muligvis slet ikke gået i gang.
- Bilen fortæller direkte, at batteriet er koldt, når du sætter kablet i. Mange viser en besked ved DC-ladning om begrænset effekt pga. temperatur. Så har preconditioning i hvert fald ikke ramt plet.
- Du får konsekvent lav effekt i starten af DC-sessioner. Får du hver gang 30-40 kW på en 150 kW-lader, selv ved lav SOC, er batteriet ofte for koldt ved ankomst.
- App eller display viser batteritemperatur i den lave ende. Hvis du er heldig at kunne se tal, og de ligger fx på 5-10 grader, når du rammer lynladeren, er det ikke nok til fuld fart.
- Bilen stopper selv forvarmningen. På nogle modeller slås preconditioning automatisk fra, hvis du ændrer destination, kører for langsomt, holder stille for længe eller ankommer med for høj SOC.
Hvis du vil nørde endnu mere i fejlfinding ved lynladning, har vi en særskilt artikel om sneglefart på lynlader, hvor vi splitter årsagerne op i bil, batteri og lader.
Sådan planlægger du turen, så batteriet er klar
Teorien er én ting. At få det til at spille på en rigtig tur er noget andet. Her er en model, du kan bruge på stort set alle elbiler, uanset mærke.
1. Vælg laderen som destination i god tid
Gør det, når du har 45-60 minutters kørsel tilbage til laderen. Så får bilen mulighed for selv at bestemme, hvornår den vil starte forvarmning. Starter du for sent, når batteriet ikke at blive varmt. Starter du sindssygt tidligt, risikerer du, at systemet varmer og køler flere gange.
2. Ram laderen med 10-30 % på batteriet
De fleste elbiler lader hurtigst i det interval. Hvis du ankommer med 60-70 %, vil mange biler alligevel begrænse effekten, uanset hvor varm pakken er.
Et godt kompromis på langture er ofte at køre fra 80 til 10-20 % mellem lynladere. Det passer også fint med de opladningsstrategier, vi gennemgår i artiklerne om langpendling med elbil og vinterkørsel.
3. Hold tempoet nogenlunde stabilt
Preconditioning er mest effektiv ved stabil kørsel. Kører du bykørsel med mange stop, kan bilen være mere forsigtig med at hælde energi i batterivarmen, fordi den også skal kunne reagere på accelerationer og nedbremsninger.
Motorvej eller landevej med jævn fart er perfekt. Du behøver ikke køre stærkt, bare stabilt.
4. Giv bilen de sidste 20-30 minutter til at arbejde
Hvis du kun har 10 minutter til laderen, når du sætter den som destination, vil mange systemer enten nå meget lidt eller slet ikke starte. Sigter du efter 20-30 minutters decideret forvarmningstid, rammer du ofte rigtigt.
Fejlsøgning: når preconditioning ikke rigtig spiller
Her er de typiske ting, jeg ser, når folk skriver “preconditioning virker ikke”.
1. Laderen er ikke registreret som lynlader i kortet
Hvis du vælger en destination, der i kortet er markeret som parkeringsplads, butik eller almindelig AC-lader, tænder bilen ofte ikke batterivarmen. Prøv en anden DC-lader i samme område og se, om forskellen er tydelig.
Det er også her, opdaterede kort og softwareopdateringer kan gøre en reel forskel.
2. Du bruger kun telefonens navigation
Apple Maps, Google Maps og lignende snakker sjældent direkte med bilens batteristyring. Så selvom du får fin rutevejledning på skærmen via CarPlay, aner bilen i praksis ikke, at du er på vej til en lynlader.
Hvis du vil teste, om bilen faktisk kan preconditione, skal du bruge den indbyggede navigation mindst nogle gange.
3. SOC er for høj
Nogle biler starter slet ikke batteriforvarmning, hvis du forventes at ankomme med høj SOC, fx over 50-60 %. Bilen vurderer, at du alligevel ikke får fuld nytte af lynladeren, og så gider den ikke bruge strøm på varme.
Løsningen er kedelig, men effektiv: planlæg turen, så du er lavere i SOC, når du når frem.
4. Du ændrer destination eller rute undervejs
Nogle systemer er ret sarte. Hvis du taster ny destination, laver en stor omvej eller afbryder ruten, mens preconditioning kører, kan bilen slukke for varmen igen og først starte på ny, når den er sikker på, at du stadig vil til lynladeren.
5. Bilens software er gammeldags eller fejlramt
Ældre elbiler eller tidlige softwareversioner havde ofte mere primitive strategier. Her kan løsningen være både kedelig og effektiv: få opdateret softwaren på værksted eller via OTA.
Hvis du ved at bilen burde kunne preconditione, men ingenting tyder på det, kan det være værd at tage emnet op ved næste service.
Hvad koster batteriforvarmning i strøm?
Det korte svar er: ja, det koster strøm. Men du bruger den typisk for at spare tid, ikke energi. Og i nogle scenarier sparer du faktisk også kWh, fordi bilen hurtigere kommer op i det effektive område.
Eksempel med simple tal
Antag at din bil bruger cirka 6 kW til batterivarme under preconditioning. Kører du med aktiv forvarmning i 30 minutter, har du brugt omkring 3 kWh ekstra.
Lader du derhjemme til 2,5 kr/kWh, er det under 8 kroner. På farten til 4-6 kr/kWh er det stadig småpenge i forhold til at spare 15-25 minutters ladetid på en kold dag.
Vil du nørde selve økonomien i opladning, har vi gennemgået prisforskelle i både hjemmeladning og forskellige lynlade-modeller.
Hvornår kan det betale sig?
Preconditioning giver mest mening:
- På lange ture med flere lynladninger.
- Når det er koldt i vejret (under 10 grader, meget tydeligt omkring og under frysepunktet).
- Når du ankommer med lav SOC og forventer høj ladeeffekt.
- Når du betaler dyrt pr minut på laderen.
Kører du kun korte ture og lader mest hjemme på AC, er batteriforvarmning før ladning sjældent tiden og energien værd.
Do’s & don’ts: sådan undgår du at overforvarme eller spilde tiden
Fem do’s
- Brug bilens egen navigation til lynladeren. I hvert fald, når du vil være sikker på, at preconditioning får chancen.
- Test på en kendt rute. Vælg en fast lynlader og gentag samme tur med og uden preconditioning. Så kan du se forskellen i både effekt og tid.
- Ram laderen lav i SOC. Sigter du efter 10-30 %, får du mest ud af både batteritemperatur og ladeeffekt.
- Hold øje med forbrug og adfærd. Brug bilens energigraf og dine egne ører. De afslører ofte, om batterivarmen er tændt.
- Tilpas efter vejret. Jo koldere det er, jo mere giver preconditioning mening.
Fem don’ts
- Lad ikke bilen stå og preconditione i tomgang i 40 minutter foran laderen. Batteriet køler ned igen, og du bruger bare ekstra strøm.
- Regn ikke med preconditioning kun via telefonens navigation. Det virker sjældent som fuld løsning.
- Antag ikke at “hurtig lader” altid er hurtig. Er batteriet koldt, vil selv en 350 kW-lader føles som 50 kW.
- Ignorer ikke beskeder om koldt batteri. De er dit clue til, at preconditioning enten ikke er aktiveret eller ikke var nok.
- Jag ikke topfart på energioptimeringskontoen hver gang. Nogle dage er 10 minutters ekstra ladetid bare det, der passer bedst til kaffen og pulsen.
Personligt synes jeg preconditioning er et af de steder, hvor teknikken faktisk arbejder for dig, når først du har knækket koden. Det er lidt som at ramme den rigtige vandtemperatur til pour-over kaffe: små grader, stor forskel på resultatet.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Elbiler og opladning, Teknik og batterier