Det korte svar er at du skal lade, mens bilen tager flest kWh pr. minut, og køre når den ikke gør. Men det længere svar er mere interessant.
For det er først, når du forstår din elbils lade-kurve, at lynladning begynder at føles som et bevidst valg og ikke som et spil roulette ved hver eneste stander.
Hvad en lade-kurve egentlig viser dig (uden ingeniør-eksamen)
En lade-kurve er i virkeligheden bare en graf over, hvor mange kW bilen tager ved forskellige procenter (SoC – state of charge). Typisk ser du høj effekt fra lav procent og så et fald, efterhånden som batteriet bliver fyldt. Forestil dig det som en bakke: stejlt op i starten, fladt på toppen.
Det, du i praksis har brug for, er ikke hele den pæne graf, men svaret på to spørgsmål: Hvornår lader min bil hurtigt, og hvornår begynder den at spilde min tid. Det er her, vi gør det simpelt og oversætter kW til kWh pr. minut og videre til km pr. minut.
Hvis du vil nørde helt igennem, hænger det også sammen med bilens batterikemi. En LFP-bil (fx mange kinesiske modeller) vil ofte kunne lide højere SoC end en NMC-bil, som jeg også er inde på i artiklen om valg af batteritype i elbil.
Den vigtigste idé først: lad, hvor bilen er hurtig – kør, hvor den er langsom
På lynlader er tid vigtigere end alt andet. Ikke rækkvidde pr. kWh. Ikke batterislid. Tid. Din opgave er at bruge så mange minutter som muligt i det område, hvor bilen tager mange kWh pr. minut.
Et tænkt eksempel: Tager din bil 120 kW ved 20 procent, men kun 40 kW ved 80 procent, så er hvert minut på 20 procent tre gange så effektivt som et minut på 80 procent. Derfor giver det oftest mening at lave flere korte stop i det hurtige område fremfor ét langt stop, hvor du ender oppe i sneglefart.
Tommelregel: Hvis effekten er under 1/3 af bilens maksimale DC-effekt, er du sandsynligvis i det “langsomme” område. Så er det typisk bedre at køre videre.
1. Nøgletal: kWh pr. minut – sådan regner du det lynhurtigt
Vi starter med det mest brugbare tal: kWh pr. minut. Det er her, du kan sammenligne dine ladestop på tværs af både biler, standere og temperaturer.
Formlen er simpel: kWh fyldt på / antal minutter du holdt tilsluttet. Tager du fx 38 kWh på 20 minutter, er det 38 / 20 = 1,9 kWh pr. minut. Tager du 25 kWh på 25 minutter, er det 1,0 kWh pr. minut. Første stop var altså næsten dobbelt så effektivt.
Det her tal er din ven, når du skal afgøre, om det kan betale sig at “lige tage 10 procent mere” eller hellere køre videre. Falder du konsekvent under omkring 1,0 kWh pr. minut på langtur, er det tegn på, at du lader for højt op.
2. Nøgletal: km pr. minut – hvad får du reelt ud af pausen?
Du kører ikke på kWh, du kører på kilometer. Derfor skal vi et skridt videre: hvor mange km får du faktisk per minut på lynlader. Det kræver bare ét ekstra tal: dit realistiske forbrug på motorvej.
Eksempel: Du ligger stabilt på 20 kWh/100 km på motorvejen. Du har et stop med 1,5 kWh pr. minut. Så får du (1,5 kWh / (20 kWh/100 km)) = 7,5 km pr. minut. Holder du 20 minutter, har du lagt cirka 150 km i batteriet.
Kører du med tung trailer eller i vinterkulde, ligger du måske på 25-28 kWh/100 km. Så falder dine km pr. minut, selv om kWh pr. minut er uændret. Det er derfor, jeg altid siger til folk med campingvogn og elbil: planlæg turen efter km pr. minut, ikke kun efter procent i instrumenthuset. Artiklen om elbil med anhænger går mere ned i netop det.
3. Nøgletal: dit eget “sweet spot”-interval
Sweet spot er det procent-interval, hvor du får mest effekt pr. minut. For mange biler ligger det et sted mellem 10 og 60-70 procent. Men der er store forskelle fra model til model.
Det behøver du ikke et OBD-kabel eller en nørdet app for at finde. Du skal bare måle på én enkelt tur. Tag to-tre lynladninger på samme dag, og skriv ned: startprocent, slutprocent, kWh fyldt på og antal minutter. Så regner du kWh pr. minut for hvert stop.
Ser du fx 2,2 kWh/min fra 12-55 procent og 1,1 kWh/min fra 55-80 procent, så ved du nok, hvor du vil opholde dig på den næste ferietur. Det bliver dit personlige sweet spot.
Trin-for-trin: sådan finder du din lade-strategi på én weekend
Trin 1: Planlæg en testtur på 200-400 km
Find en strækning, hvor du alligevel skal afsted. Gerne motorvej, så du rammer dine typiske langturshastigheder. Målet er 2-3 lynladestop på samme dag, så batteriet når at blive varmt.
Vælg på forhånd et par forskellige standere, men gerne fra samme netværk, så pris og opsætning ikke forvirrer billedet for meget. Har du en bil til langpendling, kan du kombinere det med din normale rute, fx som vi taler om i artiklerne om langpendling i elbil.
Trin 2: Notér fire simple tal ved hvert stop
Ved hver opladning noterer du:
- Startprocent (SoC)
- Slutprocent
- KWh fyldt på (står på standeren eller i appen)
- Minutter tilsluttet (fra stikket sættes i til du stopper)
Du kan gøre det på papir, i mobilnoter eller på bagsiden af en tankbon, hvis du er oldschool som mig. Pointen er bare, at det bliver skrevet ned, mens du husker det.
Trin 3: Regn kWh/min og km/min for hvert stop
Når du er hjemme i sofaen, regner du kWh pr. minut for hvert stop. Har du mod på det, tager du også dit gennemsnitsforbrug på turen (fx 19,5 kWh/100 km) og omsætter til km pr. minut.
Det behøver ikke være mere avanceret end en lommeregner på telefonen. Efter tre stop har du et billede af, hvornår bilen lader bedst. De stop, der lå mest i det hurtige område, er dine referencepunkter.
Trin 4: Tegn dit personlige procent-interval
Når du har tallene, kan du sige: “Min bil er klart hurtigst mellem fx 15 og 60 procent.” Eller måske “Den er fin helt op til 75 procent, derefter dør det ud”. Det interval skriver du ned. Det er her, du skal sigte efter at lade på langtur.
Din strategi kan så være: ankomme omkring 10-20 procent og køre igen mellem 55 og 70 procent. Det er ikke perfekt hver gang, men det er bedre end bare at lade “til det ser rart ud”.
Hvornår giver 10-60, 10-80 eller 20-70 procent bedst mening?
Scenarie 1: 10-60 procent – til dig, der jagter kortest mulig rejsetid
Her holder du dig hårdt i det hurtige område. Det kræver flere stop, men hvert stop er til gengæld kort. Det giver mening på meget lange ture, hvor du alligevel vil strække ben, tisse og hente kaffe flere gange.
Det kræver lidt disciplin: du stopper tidligere, end du “føler for”, og du kører videre, mens standeren stadig viser pæne tal. Til gengæld arbejder tiden for dig.
Scenarie 2: 10-80 procent – familieturen med ro på bagsædet
Her accepterer du, at de sidste 10-20 procent er langsommere. Til gengæld får du længere stræk mellem stop, og du skal ikke afbryde børnenes mad midt i en bid. Det kan være guld værd i praksis.
Hvis din bil lader nogenlunde hæderligt til 80 procent, og du ikke har travlt, er det her en god standardstrategi. Specielt hvis du vil ramme bestemte rastepladser eller legepladser undervejs.
Scenarie 3: 20-70 procent – når du vil undgå de kolde og de sløve ender
Nogle biler lader markant dårligere under 20 procent. Enten fordi batteriet er koldt, eller fordi styringen er forsigtig. Her kan det faktisk være hurtigere samlet set at køre ind omkring 20-25 procent fremfor at presse den længere ned.
Samme historie opadtil: hvis din bil begynder at falde voldsomt i effekt fra 70 procent og op, er der sjældent grund til at blive hængende. Så er 20-70 et meget fint kompromis mellem tempo og fleksibilitet.
Vinter vs. sommer: når temperaturen ødelægger dine fine tal
Koldt batteri betyder flad lade-kurve
Din flotte lade-kurve fra juli holder ikke nødvendigvis i januar. Et koldt batteri kan skære effekten i stykker, især i starten af opladningen. Selv på en hurtig 300 kW-stander kan du ende på 40-60 kW i lang tid, hvis batteriet er koldt.
Det er derfor, du på vinterferieturen “pludselig” bruger dobbelt så lang tid på samme opladning som om sommeren. Ikke fordi standeren er dårlig, men fordi bilen beskytter sit batteri.
Forvarmning af batteriet – når det giver mening
Har din bil aktiv forvarmning til lynladning (ofte koblet til navigationen), så brug den. Især på de første stop. Det koster lidt ekstra strøm at varme batteriet op, men du får det typisk mange gange tilbage i ladehastighed.
Kommer du direkte fra motorvejskørsel, er batteriet allerede varmt. Så betyder forvarmning mindre. Men kører du korte stræk mellem stop eller langsommere landevej, kan forvarmningen være forskellen mellem 40 og 120 kW i starten.
Vil du forstå effekten af kulde på rækkevidde mere generelt, så giver artiklen om elbil og vinterrækkevidde et godt overblik.
Standervalg: hvornår er 150 kW nok, og hvornår er 300+ kW spild?
Kend din bils maks-effekt (og realiteten bagefter)
Hvis din bil maksimalt kan tage 120 kW, får du ingen fordel af en 300 kW-stander fremfor en 150 kW. Jo, de kraftigere standere er ofte nyere, men rent teknisk er du allerede begrænset af bilen.
Omvendt: Har du en bil med fx 240 eller 270 kW maks, så giver det mening at jagte 250-300 kW-standerne, især til de første 30-40 procent. Det kan være forskellen på et 12 minutters og et 25 minutters stop.
Delte moduler og “oversolgte” standere
Mange nyere netværk deler effekt mellem to udtag. Står du alene, kan du få hele effekten. Kommer der en bil ved siden af, kan I pludselig dele modulerne og begge få mindre. Det kan forklare, hvorfor din ladehastighed nogle gange falder “uden grund”.
Står du i kø, kan det derfor i praksis være hurtigere at tage en 150 kW-stander uden kø end at vente på en 300 kW-plads. Her er det igen kWh pr. minut og km pr. minut for hele stoppet, der tæller, ikke kun de højeste tal på displayet.
Typiske fejl ved lynladning – og hvordan du undgår dem
1. Lade til 90-100 procent på farten “for en sikkerheds skyld”
Det her er klassikeren. Bilen hænger på 18 kW ved 92 procent, børnene stirrer tomt på skærmen, og du tænker “nu tager vi lige de sidste 8 procent, så er vi sikre”. Problemet er bare, at du bruger lige så lang tid på de sidste 8 procent som på de første 40.
Er du i tvivl, så regn hurtigt for dig selv: Hvis du lader 20 minutter ekstra og kun vinder 60-70 km, havde det så været hurtigere at køre 60-70 km ud ad motorvejen og tage et nyt, hurtigt stop der.
2. Ankomme med for høj SoC og tro, at bilen er langsom
Mange oplever “dårlig lynladning”, fordi de ankommer med 50-60 procent på batteriet. På det tidspunkt er de fleste biler allerede i gang med at trække farten ned. Så ser du måske kun 60-70 kW og tænker, at standeren er dårlig.
Prøv i stedet at planlægge, så du ankommer mellem 10 og 30 procent. Se, hvad bilen gør der. Er den stadig langsom, kan du gå videre til fejlsøgning, som jeg har gennemgået i artiklen om elfejl ved lynladning. Men ofte er det bare procenten, der driller.
3. Kold ankomst efter kort tur til motorvejen
Det ser jeg tit på danske motorvejsnet: folk kører 20-30 km til første lynlader og er overraskede over den lave effekt. Batteriet er reelt stadig halvkoldt, især om vinteren. Så er det naturligt, at kurven er flad.
Løsningen er at køre lidt længere til første stop eller bruge bilens forvarmning, hvis den har det. Alternativt må du acceptere, at første stop er lidt sløvt og så optimere de næste.
4. Ladekø-kaos og dårlig etikette
En lidt anden type fejl, men stadig relevant for din tid: at blive stående på standeren, længe efter du er faldet ned på lav effekt. Her blokerer du i praksis for andre, mens du selv får rigtig få km pr. minut.
Min personlige regel: så snart jeg ser tal under cirka 30-40 kW på en lynlader, kigger jeg på, om det giver mening at blive. Oftest er svaret nej. Og er der kø, er svaret altid nej. Vi har lavet en hel artikel om god stil ved lynladerne, som er værd at kende.
Mini-tjek på næste tur: 3 tal du skal måle for at blive skarpere
Tal 1: Bedste kWh pr. minut på dagen
Skriv ned, hvad dit bedste stop lå på. Var det fx 2,1 kWh/min ved 18-55 procent, har du et pejlemærke. Alt væsentligt lavere end det er “ikke optimalt” i netop den bil, under de forhold.
Tal 2: Værste kWh pr. minut over 10 minutters ladning
Notér også et af de dårlige stop, fx 0,8 kWh/min fra 62-85 procent. Det er dit skrækeksempel. Det er sådan et stop, du skal designe din strategi til at undgå fremover.
Tal 3: Gennemsnitlig km pr. minut for hele turen
Til sidst kan du regne km pr. minut på tværs af ALLE dine stop samlet. Det giver dig et rigtigt godt billede af, hvor effektivt du i det hele taget bruger lynladning på langtur.
Ser du fx 5-6 km/min som gennemsnit, er du ganske godt med. Lander du nede omkring 3-4 km/min, er der sandsynligvis meget at hente på at justere dine stop og procent-intervaller.
Hvad betyder det her så for din hverdag med elbil?
Det handler i sidste ende om ro i maven. Når du har et par tal på din egen bils lade-kurve, vil du opdage, at langturene føles langt mindre tilfældige. Du ved, hvornår det giver mening at køre fra, selvom displayet “kun” viser 63 procent.
Du får også et bedre greb om, hvad hurtig og langsom laden egentlig er for din bil, ikke bare hvad reklamerne lover. Det gør det nemmere at planlægge både ferieturen sydpå og den næste hverdagslangtur, som jo er det, elbil og opladning i praksis handler om.
Jeg er ret sikker på, at vi om et par år ser biler, der selv foreslår stop ud fra kWh/min og din køreprofil, men indtil da er det her en af de nemmeste måder at være et skridt foran på motorvejen.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Elbil i hverdagen, Elbiler og opladning, Teknik og batterier