Over halvdelen af alle nye biler i Europa har nu avancerede førerassistenter som standard, men rigtig mange bilkøbere fortæller bagefter, at de kører rundt med systemer, de ikke stoler på eller har slået fra. Det er en ret skæv prioritering i en bil til 300-600.000 kr.
Jeg har selv afleveret nøglerne tilbage til en ellers stærk kandidat, fordi lane assist simpelthen rodede mere, end den hjalp. Den beslutning tog jeg på én prøvetur.
1. De assistenter du altid bør teste på en prøvetur
På moderne biler kan du få en hel buffet af ADAS (Advanced Driver Assistance Systems). Men hvis du skal prioritere på en almindelig prøvetur, vil jeg altid fokusere på fire ting:
- Lane assist / lane keeping assist (holder dig i vognbanen)
- Adaptiv fartpilot (holder afstand og hastighed automatisk)
- AEB / nødbremse (automatisk nødbremse ved risiko for kollision)
- ISA / fartbegrænser og fart-advarsler (læser skilte og “skælder ud” på dig)
Det er de systemer, der mest direkte påvirker, hvordan bilen føles at køre i hverdagen. De er også centrale i de nye EU-krav, som du måske har læst om i artiklen om GSR2 og nye sikkerhedssystemer.
Hvis de fire fungerer godt og spiller sammen med din kørestil, er du langt. Hvis bare én af dem er irriterende eller uforudsigelig, kan det være nok til, at du faktisk vælger en anden bil eller i det mindste planlægger at køre med noget slået fra.
2. Sådan planlægger du en sikker ADAS-prøvetur
Inden vi går i detaljer: Du skal aldrig provokere nødbremse eller lege testbane på offentlig vej. Du tester systemerne indirekte og i rolig trafik, og du overholder selvfølgelig færdselsloven.
Mit forslag til rute på 30-40 minutter:
- Bykørsel med fodgængerovergange, cyklister og parkerede biler.
- Landvej med blanding af gode og halvdårlige vejstriber, lidt kurver og gerne en byport eller skarpt knæk.
- Motorvej eller motortrafikvej med mindst én vognbaneskift og én tilkørsel/afkørsel.
Fortæl sælger, at du vil teste assistentsystemer. Seriøse forhandlere er vant til det. Er der en instruktør med, så udnyt det og få forklaret indstillingerne. Det gælder ikke mindst ISA og lane assist, hvor du tit kan justere følsomhed og hjælpe-niveau.
Hvis du vil nørde ekstra, kan du hjemmefra læse op på forskellen mellem AEB og lane assist i vores artikel om når bilen selv bremser eller ikke gør det. Så er du bedre forberedt til at mærke, hvad der er hvad i bilen.
3. Lane assist på prøve – 6 ting du skal mærke efter
Lane assist er ofte den største kilde til irritation. Den kan være fantastisk på lange motorvejsture, men elendig på smalle, snoede landeveje. På prøveturen vil jeg kigge efter seks ting.
3.1. Hvor hårdt griber den ind i rattet?
På en lige motorvejsstrækning: Aktiver lane assist, slip let trykket på rattet (uden at give slip) og se, hvor hårdt den korrigerer.
- Føles det som en blid guidning, hvor du stadig er kaptajn?
- Eller føles det som at køre arm i arm med en fuld onkel, der konstant river i rattet?
Hvis du skal kæmpe mod systemet, bliver du træt af det i længden.
3.2. Ping-pong mellem striberne
Nogle biler styrer for aggressivt og ender med at køre lidt “zigzag” mellem venstre og højre stribe. Kig langt frem og mærk, om bilen ligger stabilt midt i banen, eller om den ligger og pendler.
Et lille naturligt korrigeringsarbejde er fint. Men hvis passagererne bemærker det efter 5 minutter, vil du hade det efter 5.000 km.
3.3. Hvad gør den på dårlige vejstriber?
På landevej med slidte eller afbrudte striber: Hold din normale linje og lad lane assist arbejde.
- Forstår bilen, at striberne er væk og trækker sig pænt tilbage?
- Eller laver den små, men mærkbare ryk i rattet, som ikke giver mening?
Stabilitet her siger meget om, hvor moden systemet er. Mange af de nye biler med de nyeste krav til førerassistent og sikkerhed er blevet bedre, men der er stadig store forskelle mellem mærker.
3.4. Advarsler og bip – bliver du mast i hovedet?
Læg mærke til, hvor ofte bilen bipper, vibrerer i rattet eller viser gule og røde symboler, uden du føler, der er behov.
En hjælpsom advarsel i en reel situation er fin. Men hvis du får “skæld ud” ved hvert blødt vognbaneskift, bliver du hurtigt træt og skruer ned eller slår det fra.
3.5. Samspil med blinklys
På motorvej: Skift bane et par gange med korrekt brug af blinklys.
- Slipper lane assist pænt, når du blinker og drejer?
- Eller prøver den at holde dig i banen og laver modstand i rattet?
Nogle systemer er for langsomme til at forstå, at du vil skifte vognbane. Det føles akavet og kan i værste fald være direkte ubehageligt.
3.6. Hvor nemt kan du skrue op og ned?
Til sidst: Hvor mange tryk og menuer tager det at skrue følsomheden ned eller slå det fra midlertidigt? Hvis du skal dybt ind i touchskærmen hver gang, ender du nok med at køre med standardindstillinger og være irriteret. Eller bare køre med det helt off.
4. Adaptiv fartpilot – komfort eller kvalme?
Mange elsker adaptiv fartpilot, når den er god, og hader den inderligt, når den er dårlig. På prøveturen kan du teste tre ting, uden at skabe farlige situationer.
4.1. Acceleration og bremsning
På motorvej: Sæt fartpiloten til fx 110 km/t, læg dig bag en bil, og lad den selv styre afstanden. Når bilen foran trækker væk, mærker du, hvordan din bil accelererer igen.
- Er optrækket glat og forudsigeligt, eller føles det som on/off?
- Bremser den tidligt og blødt, eller venter den længe og bremser hårdt?
Du skal kunne forestille dig at bruge det her i myldretid uden at blive køresyg.
4.2. Afstandsniveauer
Skift mellem de forskellige afstandsindstillinger (typisk 3-4 niveauer). Vurder:
- På kort afstand: Føles det for tæt til, at du er tryg?
- På lang afstand: Er du hele tiden ved at blive “overtaget” af andre, der smutter ind foran?
En god adaptiv fartpilot har et midter-niveau, der passer til dansk motorvejstrafik. For tæt er ubehageligt, for langt er irriterende.
4.3. Reaktion på indfletning og afkørsler
Hold særligt øje med to situationer:
- Biler, der flettes ind foran dig.
- Biler, der kører ud af motorvejen via en afkørsel tæt på din bane.
En moden adaptiv fartpilot bremser roligt, når nogen glider ind foran, og lader være med at bremse unødigt, når biler forlader din bane. Hvis den flere gange laver “spøgelsesbremsning”, skal du være ærlig over for dig selv: Orker du det hver uge i myldretid?
5. Nødbremse (AEB) – hvad du kan teste uden at lege crashtest
Nødbremse er svær at teste direkte på offentlig vej, og det anbefaler jeg ikke. Men du kan sagtens få en god fornemmelse af, om systemet er velkalibreret, ved at kigge efter tre typer signaler.
5.1. Falske advarsler
Under by- og landevejskørsel: Hold øje med, hvor ofte bilen giver advarsler om risiko for kollision i situationer, hvor du føler, du har fin kontrol.
En advarsel hist og her er ok, især i snævre passager eller ved parkerede biler. Hvis skærmen ofte lyser rødt og bipper ved helt normale møder eller kryds, kan det blive trættende.
5.2. Forudsigelighed i bytrafik
Mange biler bruger den samme front-radar og kamera til både adaptiv fartpilot og nødbremse. Prøv at køre gennem en by med let trafik og fodgængere, der står tæt ved kantstenen.
- Får du pludselige, voldsomme advarsler, når ingen reelt er på vej ud?
- Eller er bilen lidt mere “afslappet”, men vågen, når der virkelig er noget?
5.3. Info om indstilling og følsomhed
Spørg sælger, hvor meget du kan justere på AEB: Kan du vælge følsomhedsniveauer eller kun on/off? Kan det være forskelligt i by og på landevej?
Jo mere fleksibelt systemet er uden at miste sikkerhed, jo lettere er det at få det til at passe til din kørestil. Det er samme logik, der går igen i andre moderne sikkerhedssystemer og assisteret kørsel, som bliver mere og mere udbredt.
6. ISA og fart-nagging – kan du leve med den i hverdagen?
ISA (Intelligent Speed Assistance) er et af de nye lovpligtige systemer, der får mange til at sukke. Nogle løsninger er faktisk ok, andre føles som at have en passager, der konstant siger “du kører for stærkt”.
På prøveturen vil jeg teste tre ting:
6.1. Hvordan fortæller den dig, at du er over grænsen?
Hold øje med, hvordan bilen reagerer, når du kører 3-5 km/t over skiltet hastighed.
- Er det en diskret lyd eller en tydelig, men rolig besked i displayet?
- Eller er det højlydt bippen, blink og måske endda modstand i speederen?
Det skal være noget, du kan leve med dagligt, ikke kun på en “pæn” prøvetur.
6.2. Korrektion af skiltefejl
Ingen systemer læser skilte perfekt. Kig efter, hvad bilen viser, når du fx kører ud af et område med midlertidig 50-zone tilbage til 80, eller når et overhalingsforbud eller zonetavle slutter.
Hvis bilen bliver hængende på den lave hastighed og fortsætter med at “skælde ud”, skal du enten være klar til at leve med det eller være ret hurtig på knapperne.
6.3. Genveje til at dæmpe eller tilpasse
Det her er afgørende: Kan du med ét eller to tryk skrue ned for ISA’s påtrængenhed, uden at du bryder loven?
Hvis du vil have de virkelig nørdede nuancer, har vi gennemgået hverdagsscenarierne i artiklen om ISA i hverdagen. På prøveturen handler det om at mærke, hvor ofte du har behov for at trykke “shh”.
7. Scorecard til prøveturen – sådan giver du bilen karakter
For at du kan sammenligne biler, uden at det hele flyder sammen, kan du bruge et simpelt scorecard på din telefon eller et stykke papir. Her er mit forslag.
7.1. De fire hovedkategorier
Giv hver kategori en karakter fra 1 til 5, hvor 1 er “slår jeg altid fra” og 5 er “elsker jeg og bruger dagligt”:
- Lane assist
1: Uforudsigelig, rykvis, mange falske advarsler.
3: Ok på motorvej, irriterende på landvej.
5: Blid, forudsigelig, let at tilpasse og slå til/fra. - Adaptiv fartpilot
1: On/off-adfærd, mange spøgelsesbremsninger.
3: Fin på lige motorvej, lidt nervøs i tæt trafik.
5: Rolig, menneskelig stil, logiske afstande. - AEB / nødbremse
1: Konstant falske alarmer, føles hysterisk.
3: Lidt følsom i by, ellers ok.
5: Sjældne, men relevante advarsler, roligt display. - ISA / fart-nagging
1: Bipper for alt, svært at dæmpe, læser ofte forkert.
3: Ok, men du slår det måske ned på laveste niveau.
5: Diskret, nem at justere, fejl korrigeres nemt.
7.2. Noter til hver bil
Skriv konkrete noter ved siden af tallene, mens det stadig er frisk i hukommelsen:
- “Lane assist: trækker hårdt i snævre kurver på landevej.”
- “Adaptiv: blød igangsætning, lidt for forsigtig ved indfletning.”
- “ISA: let at dæmpe med ratknap, men læser midlertidige 50-zoner for længe.”
Når du senere sidder og sammenligner kandidater, bliver de her noter guld værd. Ligesom når du tester rækkevidde og ladetempo forskelligt på elbiler, som vi gør i artiklen om brugt elbil på prøve, handler det om at få oplevelsen ned på noget, du kan sammenligne på tværs.
7.3. Din egen profil betyder noget
Tænk også over, hvordan du kører til hverdag:
- Mest motorvejspendling: Lane assist og adaptiv fartpilot vægter tungt.
- Mest by og kortere ture: AEB og ISA’s opførsel fylder mere i hverdagen.
- Mange landeveje: Lane assist må ikke være hysterisk eller uforudsigelig.
To biler med samme gennemsnitsscore kan føles meget forskellige alt efter din kørselsprofil. Det er lidt som valg af elbilsdæk: tekniske data er vigtige, men hvordan det føles på din type kørsel, betyder i sidste ende mest, som jeg også var inde på i artiklen om dæk og støj på elbiler.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Førerassistent og sikkerhed, Købsguide og valg af bil