Jeg har set elbil-ejere betale over 5 kr. pr. kWh derhjemme, mens naboen giver under det halve for den samme strøm og næsten samme bil.
Forskellen er sjældent bilen. Det er ladeaftalen, afgifterne og en håndfuld små detaljer, der drukner i markedsføring og fine apps.
Tre måder at betale for strøm til elbilen – på menneskesprog
Før du kan regne på noget som helst, skal vi have styr på de tre grundmodeller, du typisk møder: refusion, ladeabonnement og ren spotpris.
1. Hjemmelader med elafgiftsrefusion
Her ejer du (eller lejer) en hjemmelader, som er godkendt til refusion. Et ladekortselskab måler dit forbrug i laderen og udbetaler elafgiften tilbage til dig for de kWh, der går til elbilen.
Du betaler din almindelige elregning til elselskabet, og få uger senere tikker refusionspengene ind separat. Du får altså en slags “rabat” på de kWh, bilen har taget, men ikke på resten af huset.
Fordel: Lav kWh-pris, hvis du lader meget hjemme. Ulempe: Du er afhængig af at få refusionen korrekt og til tiden, og løsningen kræver typisk et lille abonnement.
2. Ladeabonnement med fast pris pr. kWh
Her betaler du et fast månedligt abonnement for at få en lav og stabil kWh-pris hjemme (og nogle gange også på bestemte offentlige ladere). Selskabet kan eje eller drive din lader, eller du kan selv eje den.
Modellen kan minde om mobilabonnement: “Betal X kr./md, så får du strøm til Y kr./kWh”. Nogle har fair use-grænser, andre skelner mellem dag- og natpris.
Fordel: Forudsigelighed og ofte god pris, hvis du bruger nok strøm. Ulempe: Betaler du abonnement i måneder, hvor du næsten ikke lader, så går regnestykket let i stykker.
3. Ren spotpris via dit elselskab
Her har du bare en “dum” lader uden refusion eller særlige aftaler. Din pris følger elbørsen time for time plus nettariffer og afgifter. Du kan selv styre, hvornår bilen lader, enten i bilens app eller laderens app.
Fordel: Fleksibelt og uden bindinger. Især attraktivt, hvis du i forvejen leger med elbil og opladning og måske har solceller. Ulempe: Rammer du “forkerte” timer, eller gider du ikke holde øje, kan det blive dyrt.
Hvad du skal kende før du overhovedet begynder at sammenligne
Mange sammenligner kun “elpris” i reklamerne. Det svarer lidt til at købe bil kun ud fra listeprisen uden at kigge på forsikring, dæk og afgifter.
Nettariffer og tidszoner
Nettariffen er prisen for at bruge elnettet. Den lægges oveni elprisen og varierer efter tidspunkt på døgnet. Nogle steder har du f.eks. lav nettarif om natten og høj i myldretiden.
Tjek dit netselskabs hjemmeside eller elregning. Ofte står der noget i stil med “lavlast”, “højlast” og priser i øre/kWh. De tal er afgørende, hvis du vil udnytte natladning.
Afgifter og moms
På toppen af elpris og nettarif ligger statens elafgift og moms. Det er her, elafgiftsrefusionen kommer ind i billedet. Refusionsselskabet betaler elafgiften tilbage pr. kWh til elbil-ladning, inden der lægges moms på din elregning.
Satserne ændrer sig løbende politisk. Derfor: Stol på tal fra dit refusions- eller ladeselskabs vilkår, ikke fra en gammel artikel på nettet.
Ladetab – de usynlige procent
Når du lader 20 kWh på elmåleren, havner måske kun 18 kWh i batteriet. Resten går tabt som varme i kabler, elektronik og batteriet selv. Typisk tab ligger på 5-15 procent ved AC-ladning hjemme.
Hvis du vil kende din reelle pris pr. kWh i batteriet, skal du tage højde for det tab. Jeg plejer at regne konservativt med 10 procent, medmindre bilen eller målerdata tydeligt viser noget andet.
Tre inputtal + et par antagelser – så kender du din hjemmepris
Nu kommer den del, hvor du lige skal have elregningen frem. Gerne en måned, hvor du ved, at du har ladet en del hjemme.
Trin 1: Find din samlede kWh-pris på regningen
På elregningen vil der ofte stå en samlet pris pr. kWh inklusive alt: elpris, net, afgifter og moms. Hvis ikke, må du lægge posterne sammen.
Eksempel: Elpris 90 øre + nettarif 45 øre + afgift og andet 115 øre = 250 øre/kWh. Det svarer til 2,50 kr./kWh.
Trin 2: Træk refusion eller abonnement ovenpå
Hvis du har refusion: Kig på, hvor meget du får tilbage pr. kWh til elbil. Lad os sige 87 øre/kWh. Så er din effektive pris til elbilen:
2,50 kr. – 0,87 kr. = 1,63 kr./kWh (uden ladetab).
Har du ladeabonnement med fast pris, f.eks. 1,80 kr./kWh inkl. alt, plus 79 kr./md i abonnement, skal vi regne abonnementet ud pr. kWh:
Hvis du lader 200 kWh på en måned, er 79 kr. / 200 kWh = 0,395 kr./kWh i “abonnementstillæg”. Din reelle pris er så:
1,80 kr. + 0,40 kr. ≈ 2,20 kr./kWh.
Trin 3: Juster for ladetab
Vil du kende prisen pr. kWh i selve batteriet, skal du dele med (1 – ladetab). Regner vi med 10 procent tab, deler vi med 0,9.
I refusionseksemplet: 1,63 kr. / 0,9 ≈ 1,81 kr./kWh i batteriet.
I abonnementseksemplet: 2,20 kr. / 0,9 ≈ 2,44 kr./kWh i batteriet.
Trin 4: Sæt din pris i relation til bilen
Hvis din elbil i praksis bruger 18 kWh/100 km (reelt forbrug, ikke WLTP), så ser det sådan her ud:
- Refusion: 18 kWh × 1,81 kr. = ca. 32,5 kr. pr. 100 km
- Abonnement: 18 kWh × 2,44 kr. = ca. 44 kr. pr. 100 km
Nu har vi noget, der er til at forholde sig til. Du kan direkte sammenligne med benzin eller diesel, som du måske kender i kr./100 km fra før.
Hvornår er refusion billigere end abonnement – og omvendt?
Nu tager vi regnemaskinen et skridt længere og laver en simpel break-even-model, du kan bruge på din egen kørsel.
En enkel tommelfinger-formel
Lad os kalde:
- Pref = din kWh-pris med refusion (inkl. tab)
- Pabo = din kWh-pris med abonnement (uden abonnementet, inkl. tab)
- A = abonnement pr. måned
- K = forventet antal kWh, du lader hjemme pr. måned
Din reelle pris pr. kWh med abonnement bliver:
Pabo,eff = Pabo + A / K
Abonnement kan betale sig, når:
Pabo + A / K < Pref
Omskriver vi, får vi break-even for K:
K > A / (Pref – Pabo)
Altså: Jo større forskel der er mellem refusionspris og abonnements-kWh, jo mere skal du lade, før abonnementet vinder. Og jo dyrere abonnement, jo mere skal du også lade.
Fem ja/nej-spørgsmål der peger dig i retning
Hvis du ikke gider formler, så prøv de her spørgsmål:
- Lader du typisk mere end 200 kWh hjemme om måneden? (mange km, primært hjemme)
- Er dit kørselsmønster ret stabilt året rundt? (pendling, faste ture)
- Har du svært ved at planlægge ladning efter billigste timer?
- Har du ikke solceller eller anden “billig” strøm?
- Er du ok med 6-12 måneders binding, hvis prisen er god?
Svarer du ja til 4-5 af dem, er abonnement ofte en god kandidat. Svarer du nej til flere, eller har du meget svingende kørsel (fx mange weekendture og ferier), er ren refusion eller spotpris typisk bedre.
Regneeksempel 1 – pendleren på E45 med fast mønster
Vi starter med den klassiske: 25.000 km om året, mest motorvej, lader næsten altid hjemme om natten.
Profil og forbrug
Antagelser:
- Årskørsel: 25.000 km
- Reelt elforbrug: 18 kWh/100 km
- Andel hjemmeopladning: 90 procent
- Månedlig hjemme-kWh: 25.000 × 0,9 × 0,18 / 12 ≈ 338 kWh
Pris med refusion
Vi siger igen samlet elpris 2,50 kr./kWh før refusion, refusion 0,87 kr./kWh, ladetab 10 procent.
Effektiv pris uden tab: 2,50 – 0,87 = 1,63 kr./kWh.
Med tab: 1,63 / 0,9 ≈ 1,81 kr./kWh.
Månedspris til bilen: 338 × 1,81 ≈ 612 kr./md.
Pris med abonnement
Antag abonnement 99 kr./md og 1,70 kr./kWh inkl. alt (fremskyndet kWh pris, som flere selskaber reklamerer med).
Med tab: 1,70 / 0,9 ≈ 1,89 kr./kWh.
Abonnementstillæg pr. kWh: 99 / 338 ≈ 0,29 kr./kWh.
Samlet pris: 1,89 + 0,29 ≈ 2,18 kr./kWh.
Månedspris: 338 × 2,18 ≈ 737 kr./md.
Her er refusion altså klart billigere. Abonnement skulle have haft langt lavere kWh-pris eller lavere månedspris for at være interessant for den her pendler.
Regneeksempel 2 – bykørsel og få kilometer
Næste profil er min yngste, der lige har fået kørekort. Kort pendling, lidt byture, mest AC-ladning hjemme, men generelt få kilometer.
Profil og forbrug
Antagelser:
- Årskørsel: 10.000 km
- Forbrug: 16 kWh/100 km (meget by, mindre motorvej)
- Andel hjemmeopladning: 70 procent
- Månedlig hjemme-kWh: 10.000 × 0,7 × 0,16 / 12 ≈ 93 kWh
Pris med refusion
Samme elregning som før: 2,50 kr./kWh, refusion 0,87 kr./kWh, tab 10 procent.
Pris i batteriet: stadig cirka 1,81 kr./kWh.
Månedspris: 93 × 1,81 ≈ 168 kr./md.
Pris med abonnement
Samme abonnement: 99 kr./md, 1,70 kr./kWh, 10 procent tab.
Pris i batteriet uden abo: 1,89 kr./kWh.
Abotillæg pr. kWh: 99 / 93 ≈ 1,06 kr./kWh.
Samlet: 1,89 + 1,06 ≈ 2,95 kr./kWh.
Månedspris: 93 × 2,95 ≈ 274 kr./md.
Forskellen i kroner er ikke enorm, men procentuelt er abonnementet dyrt for en lav-km-profil. Her vil jeg næsten altid anbefale refusion eller ren spotpris uden fast abo.
Regneeksempel 3 – familie med sommerhus og blandet opladning
Sidste profil ligner mange danske familier: villa, to biler, sommerhus i Jylland eller på Fyn, og jævnlige ture med lynladning på motorvej.
Profil og forbrug
Antagelser:
- Årskørsel: 20.000 km
- Forbrug: 19 kWh/100 km (miks af motorvej, by og landevej)
- Hjemmeopladning: 60 procent
- Lynladning og destination: 40 procent
- Månedlig hjemme-kWh: 20.000 × 0,6 × 0,19 / 12 ≈ 190 kWh
Pris med refusion hjemme + separat lynladning
Hjemme: samme refusionspris som før, 1,81 kr./kWh i batteriet.
Månedspris hjemme: 190 × 1,81 ≈ 344 kr./md.
Lynladning: Lad os sige 4,50 kr./kWh inkl. alt med direkte app hos en stor operatør. Familiens gennemsnitlige forbrug på lyn er 19 kWh/100 km, men ladetabet på DC er lidt lavere, lad os bruge 5 procent tab.
Effektiv pris i batteriet: 4,50 / 0,95 ≈ 4,74 kr./kWh.
Årlig lyn-kWh: 20.000 × 0,4 × 0,19 ≈ 1.520 kWh, svarende til cirka 127 kWh/md.
Månedspris lyn: 127 × 4,74 ≈ 602 kr./md.
Samlet: 344 + 602 ≈ 946 kr./md.
Pris med abonnement hjemme + samme lynstrategi
Antag et lidt billigere abo: 79 kr./md og 1,60 kr./kWh, tab 10 procent.
Pris i batteriet uden abo: 1,60 / 0,9 ≈ 1,78 kr./kWh.
Abo pr. kWh: 79 / 190 ≈ 0,42 kr./kWh.
Samlet hjemmepris: 1,78 + 0,42 ≈ 2,20 kr./kWh.
Månedspris hjemme: 190 × 2,20 ≈ 418 kr./md.
Den familie sparer altså ikke hjemme ved at vælge abonnement i det her eksempel. De betaler ca. 74 kr. mere om måneden i forhold til refusion, men det skal holdes op mod trygheden ved en fast pris.
I den her type familie handler valget tit mere om komfort end om de sidste 100 kr. om måneden. Men tallene viser, hvad det reelt koster.
Typiske fælder i ladeaftalerne – hvor pengene forsvinder
Jeg ser nogle mønstre igen og igen, når folk sender mig deres ladeaftaler og spørger “er det her rimeligt?”. Der er nogle klassiske snubletråde.
Binding og skjulte vilkår
Mange aboaftaler kræver 6 eller 12 måneders binding for at få den gode kWh-pris. Det er fint, hvis din kørsel er stabil, men dumt, hvis du snart skifter bil, flytter eller går på barsel.
Læs altid, hvad det koster at komme ud af aftalen tidligt, især hvis laderen er “gratis” eller stærkt subsidieret.
Fair use og grænser for antal kWh
Nogle selskaber reklamerer med lav pris, men har en fair use-grænse. Over et vist antal kWh pr. måned stiger din pris eller du får et tillæg.
Kør du meget, eller har du to elbiler på samme lader, kan du nemt ramme den grænse. Så forsvinder hele pointen med abonnementet.
Variabel pris trods “fast lav pris”
Nogle modeller har lav pris om natten, højere pris om dagen. Det kan være glimrende, hvis du automatisk natlader. Men hvis du ofte lige “topper op” om eftermiddagen, vil din reelle gennemsnitspris være højere end reklamen antyder.
Tjek om prisen, der nævnes i markedsføringen, er gennemsnit, natpris eller “fra-pris”. Det er sjældent det samme.
Flere biler på samme lader
To elbiler på samme abonnement kan være en fordel, hvis I samlet bruger meget. Men husk, at abonnementstillægget pr. kWh falder, jo mere I lader – så længe der ikke er fair use-grænse.
Når man bruger ejerskabsøkonomi som pejlemærke, kan det faktisk give mening at samle ladningen, men kun hvis vilkårene er tydeligt beskrevet.
De vigtigste spørgsmål til ladeselskabet før du trykker “accept”
Inden du binder dig til en aftale, kan du spare dig selv for mange ærgrelser ved at stille nogle konkrete spørgsmål.
1. Om pris og vilkår
- Er kWh-prisen fast, eller ændres den månedligt/kvartalsvist?
- Gælder den samme pris dag og nat, eller er der tidszoner?
- Er der oprettelsesgebyr, nedtagning eller andre engangsudgifter?
- Hvor lang er bindingsperioden, og hvad koster det at ophæve før tid?
2. Om refusion og afgifter
- Hvor meget udbetaler I i refusion pr. kWh, og hvordan justeres den, når staten ændrer satser?
- Skal jeg selv indberette noget, eller sker det automatisk?
- Hvordan håndterer I perioder, hvor refusion midlertidigt suspenderes politisk?
3. Om teknikken i hverdagen
- Kan jeg bruge min eksisterende lader, eller skal jeg have jeres model op?
- Hvad sker der, hvis forbindelsen til jeres server ryger – mister jeg refusion eller måling?
- Har I en nødprocedure, hvis måleren fejler, så jeg ikke står uden dokumentation?
4. Om fleksibilitet og fremtidssikring
- Hvad hvis jeg får solceller – kan aftalen tilpasses, eller giver den så ikke mening længere?
- Kan aftalen nemt flyttes, hvis jeg flytter adresse?
- Kan to biler kobles på samme lader i jeres system, og hvordan påvirker det vilkårene?
Et sidste tjek – passer ladeaftalen til dit liv, ikke omvendt?
Min anbefaling er ret enkel: Start med dine egne tal og dit eget liv. Hvor mange km kører du, hvor stor en del lader du hjemme, og hvor disciplineret er du til at styre ladetidspunkter?
Brug gerne en måneds faktiske tal til at teste 2-3 modeller af. Du kan også kigge forbi artiklen om den reelle pris på hjemmeopladning, hvor vi går endnu mere ned i tallene for el og nettariffer.
Jeg oplever ofte, at når folk først har lavet regnestykket én gang, tager det dem under fem minutter at tjekke en ny aftale fremover. Spørgsmålet er så bare, hvor længe elselskaberne og ladeselskaberne kan leve med, at vi begynder at regne efter i stedet for bare at klikke “godkend”.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Økonomi og afgifter for elbiler, Opladning hjemme og ude