“Jonas, jeg bliver tosset. Bilen skælder mere ud end min kørelærer gjorde i 90’erne.”
Det var en ven, der sagde det til mig efter en tur i hans fabriksnye familiebil. ISA bip’ede, lane assist rykkede i rattet, og AEB (automatisk nødbremse) gav et par kraftige fantombremsninger på motorvejen. Og han er ikke den eneste. Jeg hører det samme fra mange læsere.
Du er klemt mellem nye EU-regler, der hedder GSR2, og din egen helt almindelige lyst til at køre bil uden konstant overvågning. Lad os få skilt tingene ad: Hvad kræver reglerne faktisk i Danmark, hvad må du slå fra, og hvordan får du bilens assistentsystemer til at arbejde med dig i stedet for imod dig?
Hvad GSR2 egentlig kræver af din nye bil
GSR2 er en pakke EU-sikkerhedskrav, som nye personbiler skal opfylde. Det gælder for helt nye modeller fra 2024 og for alle nye biler, der registreres fra 2026. Vi har allerede gennemgået det tekniske overblik i artiklen GSR2 og din bil, så her tager vi den praktiske vinkel.
De vigtigste systemer for dig i hverdagen er:
- ISA (Intelligent Speed Assistance) – fartassistent, der overvåger hastighedsgrænser og advarer eller påvirker speeder, hvis du kører for stærkt.
- AEB (Automatic Emergency Braking) – automatisk nødbremse, der kan bremse, hvis bilen mener, du er på vej til at ramme noget.
- Lane assist – vognbaneassistent, der holder øje med vejstriber og kan styre eller korrigere, hvis du er på vej ud af banen.
Dertil kommer en række andre ting som dvaleadvarsel, sort boks og bagudvendt kamera, men det er ISA, AEB og lane assist, der for alvor ændrer din køreoplevelse.
Pointen med GSR2 er klar nok: færre ulykker. Problemet opstår, når systemerne i praksis ikke forstår danske vejarbejder, sne, slidte vejstriber eller lidt frisk motorvejskørsel mandag morgen.
ISA i praksis: Derfor føles den som en passiv-aggressiv kørelærer
ISA er nok den største kilde til irritation. Du har ret. Den kan godt virke som en nagging medpassager med overblik over alle farttavler i landet.
Hvordan ISA læser farten (og hvorfor den tit tager fejl)
En typisk GSR2-bil bruger to ting til ISA:
- Kamera, der aflæser vejskilte
- Kortdata med hastighedsgrænser
Når de to ikke er enige, begynder det at gå galt. Klassiske fejlscenarier i Danmark:
- Motorvej med vejarbejde: Midlertidigt 80-skilt overses, og bilen tror stadig, der er 110.
- Bykørsel: Bilen læser et 30-skilt ved en sidevej og tror, det gælder hovedvejen.
- Landvej: Kortdata siger 80, men der er sat 60 ned pga. kryds eller skolevej.
Resultatet er, at du får advarsler eller aktiv modstand i speederen, selv om du faktisk overholder den rigtige grænse. Det er her mange begynde at google “ISA fartassistent slå fra”.
Hvad siger reglerne i Danmark om at slå ISA fra?
EU-reglerne kræver, at:
- Bilen skal have aktiv ISA fra start, hver gang du tænder bilen.
- Du må gerne ændre systemets reaktionsmåde under kørslen (fx fra aktiv indgriben til kun advarsel).
- Bilen må gerne huske nogle af dine indstillinger, men grundfunktionen skal være der ved hver start.
I praksis betyder det, at de fleste producenter har tre niveauer:
- Fuld aktiv – bilen holder meget stædigt på fartgrænsen.
- Let aktiv – bilen giver modstand i speederen, men du kan nemt træde igennem.
- Advarsel – du får kun lyd eller visuel advarsel, ingen hård indgriben.
Du må som fører godt vælge et mere mildt niveau, så længe systemet ikke er permanent slået helt væk med ulovlige metoder. Fabrikken skal sørge for, at ISA er tilstede og aktiv ved opstart. Men hvordan den er aktiv, er der lidt spillerum på.
Hvis du vil have en mere detaljeret “tæm ISA”-manual, har jeg lavet en separat guide: ISA i hverdagen.
AEB: Din bedste ven ved skarpe situationer, din fjende ved rundkørsler
AEB er faktisk et af de systemer, der gør størst forskel på ulykkesstatistikken. Men den kan også overreagere.
Hvad AEB reelt kan (og ikke kan)
AEB bruger typisk radar, kamera eller begge dele. Systemet overvåger trafikken foran og prøver at regne ud, om din nuværende kurs og fart giver et kollisionstryk, der er kritisk.
Det fungerer overraskende godt i klassiske situationer:
- Bil foran stopper pludseligt i kø på motorvej.
- Bil foran drejer af, og du er lidt for sen på bremsen.
- Lav fart i by, hvor du overser en holdende bil.
Til gengæld er der situationer, hvor AEB laver “spøgelsesbremsninger”:
- Du svinger tæt foran parkerede biler.
- Snævre rundkørsler, hvor bilen tror, du fortsætter ligeud ind i øen.
- Motorvejskørsel tæt på autoværn eller lastbil i nabosporet.
Her kan en pludselig hård opbremsning være lige så farlig som ikke at bremse. Derfor er det vigtigt, at du lærer, hvor aggressiv AEB er i din bil, og om du kan justere følsomheden.
Må du slå AEB fra?
GSR2 kræver automatisk nødbremse. Punktum. Men de fleste biler giver dig lov til midlertidigt at deaktivere eller nedtone systemet i særligt besværlige situationer, f.eks. offroad, sne, dybt spor eller ved kørsel med anhænger.
Her er tommelfingerreglen:
- Du bør som udgangspunkt lade AEB være aktiv i daglig kørsel.
- Skal du slå den fra, så gør det kun kortvarigt og slå den til igen bagefter.
- Systemet vil typisk nulstille sig til aktiv tilstand, næste gang du starter bilen.
Det er her, manualen ikke bare er dørstopper, men faktisk værd at læse. Hvis du er i tvivl om, hvad der er påkrævet, så ligger det typisk i afsnittet om førerassistenter eller sikkerhedssystemer. Du kan også finde mere baggrund om AEB og lane assist i vores artikel Når bilen selv bremser.
Lane assist: Hjælp på motorvej, irriterende på småveje
Lane assist er den klassiske “hvem styrer egentlig”-funktion. Nogle biler nøjes med at skubbe dig blidt tilbage i sporet. Andre styrer så aktivt, at det føles, som om du har en halvdårlig autopilot.
Hvor den fungerer bedst
Lane assist er stærkest på:
- Motorvej med klare vejstriber.
- Ny-asfalterede landeveje.
- Lang lige kørsel, hvor du nemt kan blive lidt uopmærksom.
Her kan en let korrigering være med til at forhindre sidesvingsulykker og afkørsler. Særligt hvis du kører meget om natten eller er pendler, giver det mening at lade den hjælpe.
Når lane assist føles direkte farlig
Problemerne kommer tit her:
- Smal tosporet landevej uden midterstribe.
- Vinterføre med sne, hvor bilen ser striber, der ikke er der.
- Sving, hvor du som erfaren fører “skærer” banen en smule.
I de situationer kan bilen begynde at trække i rattet på tidspunkter, hvor du faktisk har styr på det. Det kan stresse dig unødigt og i værste fald give et lille ryk, du ikke havde brug for.
Her er det helt legitimt at justere systemet. GSR2 kræver lane assist, men ikke at du konstant skal køre med maksimal aktiv styring. Mange biler har flere niveauer: kun advarsel i rattet, let aktiv styring eller fuld centreringsfunktion.
Hvad må du ændre, og hvad nulstilles ved start?
Nu kommer det spørgsmål, som halvdelen af alle mails om GSR2 indeholder: Hvad må jeg lovligt pille ved, uden jeg får problemer, hvis noget går galt?
Det her skal være aktivt på eller tilgængeligt
Overordnet gælder, at følgende systemer skal være til stede og aktivere sig selv som standard ved start på nye biler omfattet af GSR2:
- ISA-funktion (i en eller anden form for aktiv overvågning).
- AEB automatisk nødbremse.
- Lane assist / vognbaneovervågning.
Producenten må godt tilbyde dig mulighed for midlertidigt at deaktivere eller nedtone dem. Men systemerne skal kunne aktiveres igen uden værkstedsbesøg, og de må typisk ikke kunne kodes bort permanent.
7 opsætningsvalg der giver ro i kabinen uden at slukke sikkerheden
Her er en konkret tjekliste, jeg selv går efter, når jeg tester nye biler i hverdagskørsel på danske veje:
- Sæt ISA til advarsel i stedet for aktiv nedbremsning
I bilens menu kan du ofte vælge, om bilen skal trække farten ned, eller om du bare vil have et bip/ikon. Vælg advarsel, hvis du oplever mange fejlalarmer. - Justér advarselslyd, ikke bare tænd/sluk
Mange biler tillader, at du dæmper lydstyrken på advarsler eller skifter fra lyd til kun visuel markering i instrumenthuset. Brug det, før du opgiver systemet. - Vælg mild AEB-følsomhed
I stedet for at slå AEB helt fra kan du i nogle biler vælge “sen”, “normal” eller “tidlig” advarsel. Vælg “sen” hvis du oplever unødvendige opbremsninger i by og rundkørsler. - Skift lane assist til blot at advare i rattet
Kan du vælge mellem aktiv styring og kun vibration i rattet, så prøv en periode kun med vibration. Du beholder sikkerheden, men uden at bilen styrer så meget. - Læg assistent-genvej på rattet eller hurtigmenu
Mange biler lader dig selv bestemme, hvad en knap på rattet eller i skærmen skal gøre. Sæt en genvej til “assistentmenu”, så du hurtigt kan skrue op/ned, når du skifter fra motorvej til småveje. - Brug kørselsprofiler klogt
Har bilen køreprofiler (Eco, Comfort, Sport), er der tit forskellige standardindstillinger på assistenterne. Nogle biler slækker en smule på indgreb i Sport. Læs i manualen, hvad der faktisk ændrer sig. - Tjek efter softwareopdateringer
Mange GSR2-biler er stadig i “version 1.0” på deres assistenter. En opdatering kan forbedre skiltgenkendelse og reducere fejlbremsninger. Det gælder især biler med OTA-opdateringer.
Når bilen gør noget uventet: Sådan dokumenterer du det ordentligt
Hvis din bil laver noget, du oplever som direkte farligt, er det ikke nok bare at bande lidt i kabinen og køre videre. Så skal du have det dokumenteret og taget op med værkstedet.
Trin for trin: Giv værkstedet noget, de faktisk kan bruge
Her er den metode, jeg anbefaler, når du oplever fejl med ISA, AEB eller lane assist:
- Skriv ned med det samme – dato, tidspunkt, vejtype, vejr, din fart og hvad bilen gjorde.
- Tag billede eller video hvis det er forsvarligt og lovligt. Gør det helst, når du er stoppet, fx af selve vejstriberne eller skiltningen, ikke midt i situationen.
- Gem bilens data hvis muligt. Nogle biler har logfunktioner eller “rapportér hændelse” i appen.
- Beskriv det neutralt når du taler med værkstedet. Drop “den er fuldstændig sindssyg” og forklar konkret: “Ved 80 km/t på motorvej, klar stribe, ingen bil foran, lavede den en hård opbremsning.”
Værkstedet kan i nogle tilfælde få producentens tekniske support til at kigge på logdata. Særligt hvis systemet har aktiveret AEB, vil der ofte ligge et hændelsesflag i bilen. Det kan være guld værd, hvis du senere ender i en diskussion om garanti, ansvar eller færdselsregler og bøder.
Jeg plejer også at minde folk om, at bilproducenter lige nu lærer lige så meget som os andre. De første generationer af GSR2-biler er ikke perfekte, og feedback fra virkelige danske veje er præcis det, der gør næste softwareversion bedre.
Kan du få hverdagen med ISA, AEB og lane assist ned på et niveau, hvor bilen ikke føles som en sur kørelærer, men som en ekstra opsat spejderkammerat, så er du godt kørende.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Assisteret og selvkørende kørsel, Bilpolitik, regler og afgifter, Bilteknologi og udstyr, Færdselsregler og bøder, Førerassistent og sikkerhed, Kørsel i hverdagen, Liv med bil