Er din bil blevet en flyveleder-black box?
Hvis du har købt en nyere bil, har du måske hørt, at den har en slags “black box”. Så begynder fantasien hurtigt: Optager den alt, hvad du siger? Hvor hurtigt du kører? Om du skændes med børnene på bagsædet?
Som teknisk nørd og mangeårig skruer på både gamle Volvoer og nye elbiler kan jeg godt forstå bekymringen. Men jeg oplever også, at begreberne bliver rodet godt og grundigt sammen. EDR, telematik, apps, producentdata, forsikringsselskaber. Det hele ender i én stor overvågnings-suppe.
Her rydder vi op. Vi starter med det vigtigste: EDR, eller Event Data Recorder, er ikke det samme som bilens online tjenester og apps. Og nej, den optager ikke lyd og video.
EDR vs telematik: To helt forskellige ting
Det første, du skal skelne imellem, er:
- EDR (Event Data Recorder) – en lille datalogger, der gemmer tekniske målinger omkring et uheld.
- Telematik/connected services – bilens løbende online forbindelse til producenten, appen og nogle gange tredjepart.
Hvad er EDR?
EDR sidder typisk i samme modul som airbagstyringen. Den vågner først rigtigt op, når noget går galt. Den registrerer blandt andet hastighed, bremsetryk, om der bliver givet gas, og hvad der sker med airbags og seleforstrammere omkring en kollision.
Den er i høj grad opfundet til sikkerhed og ulykkesanalyse: Hvordan opfører bilen sig i et sammenstød, og kan systemerne blive bedre? Den er ikke designet som et overvågningsværktøj i hverdagen.
Hvad er telematik og connected services?
Telematik er alt det, din bil laver, når den er online: Sender position til appen, henter trafikdata til navigationen, uploader fejlkoder til værkstedet, sender ladestatus på elbilen osv. Det er her, du får funktioner som fjernstart af varme, lås-op-med-mobilen og logning af ture.
Den type data hænger tæt sammen med de apps og tjenester, du aktivt siger ja til. Og det er her, du typisk skal læse lange samtykketekster, når du sætter bilen op første gang.
Hvis du vil se, hvordan connected funktioner spiller sammen med hverdagens brug, har vi samlet mange praktiske erfaringer i kategorien elbil i hverdagen, som i høj grad også handler om data og apps.
Hvilke data registrerer EDR typisk?
EDR er ikke magisk. Den registrerer en relativt begrænset mængde data, og det er næsten udelukkende tal, ikke lyd og billeder.
Data før hændelsen
De fleste EDR-systemer gemmer et kort tidsvindue før en kollision. Typisk 5 til 10 sekunder. Det kan f.eks. være:
- Bilens hastighed målt flere gange i sekundet.
- Gasposition (hvor meget speederen er trykket ned).
- Bremseaktivering (er der tryk på bremsesystemet).
- Ratvinkel (styrer du til en af siderne).
- Stabilitetssystemer (ESP/ESC, ABS aktiveret eller ej).
- Selebrug (er sikkerhedsselerne spændt).
Det kan fortælle, om der blev bremset op, om bilen mistede grebet, og om føreren forsøgte at undvige.
Data under hændelsen
Når et sammenstød eller en kraftig opbremsning sker, måler EDR typisk:
- G-påvirkning (hvor kraftig er kollisionen).
- Airbagudløsning (hvilke airbags fyres af og hvornår).
- Seleforstrammere (aktiveret eller ej).
- Nogle gange data om bilens retning (rotation, sideglid).
Det er ret tekniske data, der mest giver mening for ingeniører, ulykkesanalytikere og nogle gange politiets teknikere.
Data efter hændelsen
Nogle systemer kan også logge kortvarigt efter hændelsen, f.eks. om bilen fortsætter med at bevæge sig, eller om der kommer endnu et sammenstød (kædeulykke). Men det er stadig i et meget begrænset tidsrum.
Det afgørende er: EDR gemmer et lille vindue omkring en kraftig hændelse. Den laver ikke en komplet “kørebog” over dine daglige ture.
Hvornår gemmes EDR-data, og hvor længe?
EDR gemmer ikke bare alt fra hele bilens liv. Den bliver først rigtigt interessant, når et såkaldt “trigger-event” sker.
Trigger: Hvornår vågner EDR?
Typiske triggere er:
- Kollision, hvor airbags udløses.
- Kollision, hvor bilen registrerer høj G-påvirkning, selv uden airbags.
- I nogle tilfælde meget hårde opbremsninger eller påkørsler bagfra.
Norske vejbump på landevejen eller en lidt frisk tur over en brokant udløser den ikke. Det kræver en reel uheldslignende hændelse.
Hvor længe ligger data i bilen?
Her begynder det at blive lidt teknisk, og det varierer fra producent til producent. Men generelt:
- EDR har typisk et begrænset antal “lagringspladser”.
- Når nye hændelser registreres, kan gamle blive overskrevet.
- Nogle gange kræver det aktiv aflæsning, før data bevares.
EDR er altså ikke et arkiv over hele bilens liv. Det er mere som en lille buffer, der kun gemmer noget, hvis der sker noget voldsomt.
Hvem kan få adgang til EDR-data?
Her bliver mange nervøse, og det forstår jeg godt. For får forsikringen bare lov at hive alt ud? Hvad med politiet? Eller værkstedet, når du er til service?
Her er det vigtige: EDR-data er som udgangspunkt tekniske data, der er omfattet af GDPR, fordi de kan knyttes til dig som ejer eller bruger. Der er ikke fri adgang.
Værksted og importør
Det almindelige værksted aflæser som udgangspunkt ikke EDR, når du er til service. De har typisk udstyr til fejlkoder, softwareopdateringer og de klassiske diagnoser, men EDR-aflæsning kræver ofte særligt udstyr og specielle procedurer.
Hvis et mærkeværksted eller importør aflæser EDR i forbindelse med en alvorlig teknisk fejl eller et fabrikationsspørgsmål, skal det ske inden for rammerne af persondatareglerne, og du skal informeres om formålet. Datatilsynet lægger ret stor vægt på gennemsigtighed på den slags områder.
Politi og myndigheder
I forbindelse med en alvorlig ulykke kan politiet i nogle tilfælde få adgang til EDR-data, f.eks. via syn og skøn eller retskendelse. Det kan være som led i at afklare hændelsesforløbet. Det her afhænger af national lovgivning og konkrete sager, så jeg kommer bevidst ikke med juridisk rådgivning.
Men generelt er vi ovre i noget, der ligner andre former for teknisk bevismateriale: Der skal være en sag, et formål og et lovligt grundlag. Mere detaljerede retningslinjer kan du finde hos f.eks. Datatilsynet og på Færdselsstyrelsens sider om køretøjsteknologi.
Forsikringsselskaber
Det klassiske spørgsmål: Kan min forsikring bare læse alt i bilen og afgøre, at jeg selv er skyld i skaden?
Nej, ikke bare sådan. Forsikringsselskaber er også omfattet af GDPR og dansk lovgivning. Hvis de vil bruge tekniske data fra bilen, skal de have et lovligt grundlag og typisk et samtykke eller en særlig aftale, f.eks. i forbindelse med en telematik-baseret forsikring, hvor du aktivt siger ja til, at kørselsmønstre må bruges.
EDR-data er særskilt, fordi de ikke er noget, du har sagt ja til at sende løbende. De ligger fysisk i bilen. I nogle tilfælde kan forsikringen via aftaler eller sagshåndtering få adgang til data, men det er ikke en lille “læs-knap” i deres system, de bare trykker på efter forgodtbefindende.
Hvis du interesserer dig for, hvordan data kan spille sammen med priser og dækning, hænger det tæt sammen med vores generelle tema om forsikring og økonomi som bilejer.
Producenten
Bilproducenten kan bruge EDR-data i anonymiseret form til udvikling og sikkerhedsanalyse. Her er nøgleordet, at data enten skal være anonymiseret eller behandles efter stramme GDPR-regler, hvis de kan føres tilbage til dig som person.
Her kommer EU-reglerne ind i billedet, bl.a. General Safety Regulation (GSR2), som stiller krav om, at nye modeller har EDR, men også krav til, hvordan data bliver håndteret og beskyttet.
Privatliv og GDPR: Hvad kan du forvente?
EDR-data er en slags teknisk dagbog omkring en ulykke. Og fordi den dagbog i praksis ofte kan knyttes til en bestemt bil og fører, er den persondata.
Information og gennemsigtighed
Ifølge GDPR skal du som udgangspunkt have information om, hvilke data der indsamles, til hvilket formål, og hvem der er dataansvarlig. Det gælder både for EDR og for telematik og apps.
I praksis får du det typisk i:
- Bilens instruktionsbog.
- Producentens persondatapolitik.
- Samtykkeskærme i bilens infotainmentsystem og app.
Jeg ved godt, de tekster sjældent er weekendlæsning. Men her er vi desværre der, hvor man som bilejer må bruge fem minutter på at skimmee de vigtigste punkter om data, når man sætter bilen op.
Rettigheder som registreret
Som udgangspunkt har du efter GDPR ret til indsigt i de personoplysninger, som dataansvarlige behandler om dig. Hvordan det konkret gælder for EDR-data i lige præcis din bil, afhænger af, hvem der er dataansvarlig og den juridiske ramme i den konkrete sag. Det kan f.eks. være importøren, producenten eller en myndighed.
Hvis du er i tvivl, er mit bedste råd at spørge skriftligt: Hvem er dataansvarlig for EDR-data i min bil, og hvordan kan jeg få indsigt? Det er kedeligt, men effektivt.
Myter om “black box”: Hvad gør den ikke?
Her er nogle af de misforståelser, jeg oftest støder på, og hvad der faktisk er op og ned.
“Bilen optager lyd og samtaler”
Nej. EDR er ikke en diktafon. Den har ikke mikrofonfunktion. Det den gemmer, er tekniske målinger fra bilens styresystemer, ikke lydoptagelser fra kabinen.
“Bilen filmer alt gennem kameraerne”
Mange moderne biler har kameraer til vognbaneassistent, skiltegenkendelse og automatisk nødbremse. Og ja, de ser verden omkring dig. Men:
- Billederne behandles typisk i realtid af bilens systemer.
- De gemmes normalt ikke som videooptagelser til senere brug.
- EDR gemmer tal og målinger, ikke videofiler.
Hvis bilen har en separat dashcam-funktion, er det en anden sag, og så er du ovre i almindelige regler om videooptagelse og privatliv.
“Black box overvåger min daglige kørsel”
EDR gør ikke. Men bilens telematik kan i princippet, hvis du har sagt ja til det i en app eller forsikringsaftale.
Jeg ser ofte, at den bekymring, folk har om “black box”, i virkeligheden handler om de løbende online data. Hvor ofte bilen sender position, hvor den har stået parkeret, hvordan der lades osv. Det er en anden type data end EDR.
Hvis du er nysgerrig på, hvad det betyder for din samlede økonomi som bilejer, hænger det tæt sammen med den måde, vi kigger på ejerskabsøkonomi og skjulte omkostninger ved moderne biler.
Hvad kan du selv gøre i forhold til connected-data?
EDR kan du i praksis ikke slå fra. Det er lovkrav på nye bilmodeller i EU, at den er der. Men du kan gøre en del i forhold til telematik og løbende data.
Tjek app-indstillingerne
Når du sætter bilens app op, så brug lige to minutter på at kigge under “privatliv”, “deling af kørselsdata” eller lignende. Spørg dig selv:
- Skal bilen sende kørselsstatistik til producenten?
- Er der “forbedring af tjenester”, som kan fravælges?
- Deles data med tredjepart, f.eks. forsikringsselskaber?
Ofte kan du slå de mest aggressive ting fra uden at miste de funktioner, du faktisk bruger, som fjernbetjent klimaanlæg eller lås-op.
Vælg funktioner bevidst
Nogle biler tilbyder f.eks.:
- Kørselslogbog til erhvervsbrug.
- Ung-fører-tilstand med hastighedsbegrænsning og overvågning.
- Stilstandsovervågning, hvor du kan se, hvis bilen flyttes.
De funktioner kan være geniale. Men de indebærer også mere data om, hvor og hvordan bilen bruges. Brug dem bevidst, og overvej, hvem der har adgang til appen.
Checkliste før du køber ny bil: De rigtige spørgsmål om data
Når du står hos forhandleren eller kigger på en ny bil online, er det sjældent data, der står øverst i brochuren. Men du kan sagtens stille et par konkrete spørgsmål.
Spørgsmål, der er værd at stille
Her er nogle helt jordnære spørgsmål, du kan bruge:
- “Har bilen EDR, og hvad står der om den i instruktionsbogen?”
- “Hvilke data sender bilen løbende til producenten?”
- “Kan jeg selv vælge, hvilke online funktioner jeg vil slå til og fra?”
- “Er der særlige aftaler med forsikringsselskaber om data?”
- “Hvordan får jeg som ejer indsigt i de data, der gemmes om bilen?”
Hvis sælgeren ikke kan svare, så få vedkommende til at få svar fra importøren. Det er helt legitimt at spørge til, hvad der i praksis er bilens digitale liv.
Tænk data ind i den lange bane
Moderne biler er ikke bare mekanik. De er digitale produkter, som bliver opdateret, og som udvikler sig over tid. Det gælder især elbiler, hvor hele oplevelsen er bundet op på apps, ladeplanlægning og online funktioner.
Det er også derfor, vi ofte kobler teknikken sammen med hverdagsøkonomi og brugeroplevelse i vores guides til bilejere, så det ikke bare bliver et spørgsmål om hestekræfter og skærmstørrelse.
Konklusion: EDR er ikke Big Brother, men du skal kende forskellen
Hvis jeg skal koge det hele ned til de vigtigste pointer, så er det her, vi lander:
- EDR er en teknisk datalogger omkring uheld, ikke en lyd- og videooptager.
- Den gemmer et kort tidsvindue før, under og lige efter en voldsom hændelse.
- Adgang til EDR-data er reguleret og kræver konkrete formål og lovligt grundlag.
- Bekymringer om overvågning handler ofte mere om telematik og apps end om EDR.
- Du har mulighed for at begrænse og styre en del af de løbende connected-data via indstillinger og samtykker.
Min erfaring er, at jo mere du forstår forskellen på EDR og telematik, jo mindre diffus bliver frygten for “black box” i bilen. Den forsvinder ikke nødvendigvis, men den bliver konkret. Og konkrete ting kan man forholde sig til, stille spørgsmål til og i mange tilfælde slå fra, hvis man vil.
Resten må vi som bilnørder, lovgivere og producenter blive ved med at diskutere. Lidt ligesom når jeg står med min gamle Volvo 240 og en ny elbil i carporten: Teknologien er meget forskellig, men målet er det samme. At du kan komme sikkert fra A til B uden at føle, at bilen holder mere øje med dig, end du holder øje med den.
About the Author
Relaterede indlæg
Tilkoblet Bilteknologi og udstyr, Førerassistent og sikkerhed, Guides til bilejere, Infotainment og connectivity